Avalanta - Opdræt af British Shorthair & Hellig Birma
Home
British Shorthair - BRI
Hellig Birma - SBI
Killinger - babies
Killingegalleri
Spørgsmål & Svar
Kontakt
Praktisk om katte
Før man køber kat
Hvorfor en racekat?
Hvad er HCM & PKD?
Generelt om Briten
Generelt om Birmaen
Før man køber kat

...bør man stille sig selv følgende spørgsmål:

  • Er jeg indstillet på at anskaffe 2 katte og kan jeg tilbyde dem en hverdag og rammer hvor de kan trives mht. plads, tid, arbejdstider, regelmæssighed, overskud og økonomi?

  • Er jeg parat til at at bruge tid hver dag på at fodre, rense bakke, nusse, lege, ordne pels m.m. - både nu, om et år og om 5, 10 år og 15 år?

  • Har jeg økonomi til at sætte ca. 500 kr til side hver måned til dyrlæge, foder, grus m.m. de næste 10 til 15 år? Og har jeg en "buffer", så jeg kan betale, når katten pludselig er blevet syg søndag nat og det måske koster mange tusinde kroner på dyrehospitalet?

  • Lider jeg eller nogen i min nærmeste familie eller omgangskreds af allergi? Bør jeg eller nogen i min nærmeste familie lade sig teste for katteallergi før vi anskaffer kat?

  • Er der tilladelse til at holde katte hvor jeg bor og er min boligsituation så afklaret, at jeg ikke vil være nødt til at flytte til et sted hvor man ikke må holde kat indenfor de næste 10-15 år?

  • Har jeg tænkt over hvordan min livs/arbejds/familie/helbreds og bolig-mæssige situation vil kunne forandre sig over de næste 10-15 år og om mine planer og muligheder er kompatible med at have katte? Vil jeg have børn, rejse, skifte job, flytte til udlandet, begynde at studere og hvad skal der, i så tilfælde, ske med kattene?

  • Er jeg indstillet på, at katte er levende dyr med naturlige og instinktive behov og adfærd som jeg vil være nødt til at acceptere og tage hensyn til? Og har jeg en forståelse for, at min kat kan udvikle problemadfærd, som fx. agression, angst, urenlighed, strinten, spisevægring og tvangsadfærd hvis den ikke trives? Er jeg også indstillet på, at den vil fælde i møblerne og ind i mellem pive, miave, kaste hårboller op på tæppet, kradse hvor den ikke må, springe op på bordene, komme til at vælte og ødelægge ting.?

  • Har jeg sat mig ind i forskellene på de forskellige racers behov og temperament og tænkt over hvilke racer der kan passe ind med min egen livsrytme, boligstørrelse og arbejdstider? Og har jeg gjort mig klart, om jeg er interesseret i en kat der er mere eller mindre aktiv/legende/rolig/miavende/klatrende/kælen/reserveret/...?

  • Har jeg læst om sygdomme og adfærd hos katten, så jeg kan sørge for at katten trives og ikke er udsat for at udvikle problemadfærd og så jeg kan genkende symptomer på sygdom og mistrivsel der kræver dyrlægebehandling?

  • Har jeg sørget for at kattesikre vinduer og altan, fjernet løse snore, ledninger og elastikker og undersøgt hvilke af mine stueplanter der er giftige for katte og skal kasseres før katten flytter ind? http://www.kattehandel.dk/farer.htm

Hvilke krav skal man stille til det sted man køber/får en kat fra?

  • Vælg et opdræt der er medlem af een af de fire hovedklubber DARAK, JYRAK, Racekatten eller Katteklubben OG køb aldrig en killing der ikke har en original stamtavle fra Felis Danica. Killingen skal være mindst 12 uger, og gerne mere når den flytter hjemmefra og have en attest på at den er undersøgt af en dyrlæge og fundet rask og uden medfødte fejl. Den bør også have en killingepakke med, med foder til de første dage.

  • Vær opmærksom når du besøger opdrættet! Se efter om der er for mange katte på for lidt plads og om kattene bor sammen med familien - undgå steder hvor der holdes katte i seperate rum/bure/skure/kælderen eller lignende. Se efter om kattene er sunde eller om de virker matte, sløve, nervøse, har løbende øjne  eller pus i øjenkrogene, rester af afføring bagi, opspilet mave, virker tynde, har mat pels, sår, utøj eller "grums" i ørerne.  Bed om at se forældrene til killingen og om at møde opdrættets andre katte og se hjemmet. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt og vær ikke bange for at gå hvis "mavefornemmelsen" ikke føles rigtig. Det er dig der skal leve med katten de næste 10-15 år! Tænk over det natten over hvis du er tvivl - ingen kan tænke fornuftigt med en bedårende 10 ugers killing på skødet, heller ikke selvom killingen måske har løbe øjne og faktisk er syg.

  • Vælg et opdræt der tester for de mest almindelige arvelige sygdomme, primært HCM og PKD. - Især hvis du køber en Brite! Vælg en opdrætter som har en viden om genetik og arvelige sygdomme hos katte og som gerne udleverer en kopi af forældrenes scanningsresultater.

  • Vælg en opdrætter der spørger ind til dig og din dagligdag og som lægger en indsats i at finde de rigtige killinger til de rigtige hjem. Opdrætteren har måskre rigtige mange års erfaring i netop den race og har måske interviewet hundreder af killingekøbere og ved af erfaring, hvilken type hjem netop den race trives mere eller mindre godt i. Der findes ingen katterace der er perfekt til alle slags hjem og familier!

  • Køb ALDIG en "ægte" kat uden stamtavle. Ind i mellem ser man killinger der sælges som "ægte" men uden stamtavle. Disse opdræt har mange navne - "baggårdsopdræt", "sorte opdræt" eller "kattefabrikker". Fælles for dem alle er, at de køber racekatte der af den ene eller anden årsag ikke er fundet egnet til avl indenfor Felis Danica. I bedste tilfælde er disse katte måske "bare" ikke særlig racetypiske. De har måske et forkert mønster, en forkert ansigtsform, forkert pels eller dårlig kropsbygning. Men det kan også være katte der er nervøse, agressive eller som bærer anlæg for en eller flere alvorlige arvelige sygdomme, som de giver videre til deres killinger. I mange af disse opdræt lever kattene også under kummerlige forhold uden dyrlægetilsyn og medicin og med konstant drægtighed, så de kan producere et maksimalt antal killinger. Ud over at det er forfærdeligt synd for disse katte, så er det også synd for de killinger der bliver solgt. Mange af dem er nemlig dårligt eller slet ikke præget på mennesker og måske også kommet for tidligt hjemmefra og uanset hvor meget man elsker og passer sådan en killing, så vil den have meget svært ved at blive en rolig og harmonisk familiekat som voksen. Som oftest viser problemerne sig når katten er omkring 6 måneder og den begynder at udvikle problemadfærd som agression, urenlighed, strinten og tvangsadfærd, i forbindelse puberteten. Det bør altid vække mistanke hvis et opdræt har valgt at stå udenfor Felis Danica! 

  • Gå ind på http://www.kattehandel.dk og læs mere - der er mange gode råd som kan være fine at have i baghovedet før man anskaffer kat.
     



     

HomeBritish Shorthair - BRIHellig Birma - SBIKillinger - babiesKillingegalleriSpørgsmål & SvarKontakt