Avalanta - Opdræt af British Shorthair & Hellig Birma
Home
British Shorthair - BRI
Hellig Birma - SBI
Killinger - babies
Killingegalleri
Spørgsmål & Svar
Kontakt
Praktisk om katte
Før man køber kat
Hvorfor en racekat?
Hvad er HCM & PKD?
Generelt om Briten
Generelt om Birmaen
Praktisk om katte

Et gammelt ordsprog siger at et hus først er et hjem, når der bor en kat i det - og det er ikke helt forkert, at katte er nogle rigtige hyggespredere.

Katte er intelligente, selvstændige, hengivne, sociale, legende dyr og de færreste der har haft kat, har lyst til at undvære det. Der er ikke meget der overstiger samværet med katte i hyggefaktor og man kan have glæde af at have kat hvad enten man er enlig, børnefamilie eller pensionistpar.

Man skal dog huske, at katte er levende væsner, der har brug for at få opfyldt en række af sine naturlige behov for at trives.

Man bør derfor aldrig anskaffe en alenekat, men altid vælge enten 2 kuldsøskende eller, hvis det ikke er muligt, finde en anden kat der passer til den kat, man anskaffer. Uanset hvor meget man er hjemme som ejer, så kan det aldrig erstatte en anden kat. Katte der bor 2 sammen, trives langt bedre, bliver mere kælne og legesyge og er mindre udsat for at udvikle adfærdsforstyrrelser.

Bor man i lejlighed eller meget småt, bør man vælge en meget rolig race der ikke har meget behov for at klatre, jage og komme ud. Har man børn bør man opdrage dem til at omgåes katten med kærlighed og respekt og man bør vælge en stabil og harmonsisk race. Er man meget væk fra hjemmet, fx. hvis man har fuldtidsarbejde og er væk 8 timer dagligt, bør man vælge en race der kan være alene hjemme.

Man bør aldrig vælge en race fordi man holder af dens udseende, men i stedet bruge lidt tid på at finde ud af, hvilken race der har det rigtige temperament til ens egen hverdag.

Man bør også huske at katte lever længe - nogle op til 20 år så man binder sig mange år ud i fremtiden. Det er ikke nok at tænke over om man kan have katten det næste år eller to. Man bør overveje om man vil være bundet i forhold til at rejse, flytte, om man vil kunne overskue katten hvis man får børn, om man kommer til at være væk mange timer dagligt etc. de næste 10, 15 eller måske 20 år ud i fremtiden.

Der er også en række udgifter forbundet med at have kat. Ud over prisen på at anskaffe katten, kommer der de løbende udgifter som foder og kattegrus, samt det årlige dyrlægecheck og den årlige vaccination. Efterhånden som katten bliver ældre, eller hvis man er uheldig at den kommer til skade eller bliver syg, vil katten have behov for dyrlægehjælp og det kan let være en større udskrivning.

Derudover bør man neutralisere sin kat før den bliver kønsmoden. Fertile hankatte strinter (tisser) nemlig og det lugter forfærdeligt. Fertile hunkatte vil få længere og hyppigere løbetider som slider meget på både katten, ejeren - og ejerens naboer. En hunkat i løbetid siger nemlig MEGET højt, døgnet rundt, i mange dage. Både gentagne løbetider og behandling med p-piller er meget skadeligt for katten og kan give både kræft og forstyrret og agressiv adfærd, så er katten ikke decidet anskaffet med henblik på avl, bør den neutraliseres så hurtigt som muligt - gerne inden den bliver 6 måneder gammel.

Alt i alt skal man regne med en udgift på ca. 400-500 kr/md i gennemsnit igennem kattens liv. Mindre når den er ung og mere efterhånden som den bliver gammel. Har man ikke rum i sin økonomi, til at lægge 500 kr til side hver måned til kattens udgifter, bør man ikke anskaffe kat.

HomeBritish Shorthair - BRIHellig Birma - SBIKillinger - babiesKillingegalleriSpørgsmål & SvarKontakt